Til indholdet

Left 4 Dead 2 (PC)

Da Left 4 Dead ramte spilmarkedet markerede det sig hurtigt som en af de bedste co-op-muligheder på markedet. Det var propfuldt af spænding, zombier og langtidsholdbar multiplayer. Kun et år efter gør efterfølgeren sit indtog på spilmarkedet. Left 4 Dead 2 indeholder mere af alting og selv om nytænkningen ikke er overvældende er det stadig et velsmut og underholdende gensyn med automatrifler, zombier og Tanks.

Co-op er tilbage

Left 4 Dead 2 begynder som sin forgængeren: En lækker CGI-film introducerer fire karakterer og sætter stemningen for resten af spillet. Zombier er stadig en altoverskyggende trussel, der angriber utrætteligt og i hobetal. Og det er sådan set alt hvad man får serveret af historie. Valve har endnu engang holdt fast i at gameplay og design tager forsædet og bliver spillets centrum. Left 4 Dead 2 handler om forlade et safe house, vade igennem et utal af zombier og nå hen til det næste safe house. På vej mellem safe houses støder man ind spredte grupper af zombier, legioner af zombier i form af de såkaldte ”crescendo”-events, specielle zombier, samt en god bunke nye våben og objekter at lege med. Det gennemgående designmål med Left 4 Dead 2 været ”mere af alting”, så mens oplevelsen er en kær, gammel ven, har den masser af esser i ærmet der gør Left 4 Dead 2 til et overlegent spil ift. Left 4 Dead.
Billede Billede
Spillet byder på fire forskellige måder at slagte zombier på: Kampagne, Hold mod Hold, Overlevelse og Indsamling (undertegnede havde fornøjelsen af dansk tekst i Left 4 Dead 2). Kampagnen er spillets primære co-op og det er kampagnen der gør Left 4 Dead 2 til en af de bedste co-op-spil til PC. Den findes i både singleplay og online-versioner og endda i en ”realisme”-variant for de hårdføre. Realisme fjerner bl.a. auraer omkring andre spillere, ligesom en witch dræber i et enkelt slag. Der er fem kampagner i alt, hver med fem baner. En bane består typisk af at pløje sig vej gennem zombier hvorend man kommer og overleve et par crescendo-events på vejen. Hver kampagne afsluttes med ryggen mod muren, mens man venter på hjælp og overfaldes af bølgevis efter bølge af fjender. De fleste af disse handler om at holde ud, men der er smidt enkelte variationer ind, så som en bil der skal fydles med otte dunke benzin, før man kan flygte. I modsætning til Left 4 Dead, der ofte havde enkelt punkter hvorfra man kunne holde effektiv stand, er man langt mere omringet i Left 4 Dead 2. Det er hektisk af en anden verden når zombier sværmer ind fra alle sider, mens Man svinger febrilsk ud i luften med sit våben og håber at overleve.