Bayonetta får Dante, Ryu Hayabusa og lign. "actionhelte" til at virke som gamle, handicappede mænd på pension og ingen af dem når hende til sokkeholderne (bevares, hun har også virkelig lange ben). Dette er i sandhed den næste generation indenfor rendyrkede actionspil. Bayonetta tager etablerede konventioner, springer lysår foran dem og sætter nye og meget, meget høje standarder. Og så er det i øvrigt er det bedste spil jeg nogensinde har spillet.
En historie med et glimt i øjet
Lad os få en ting af vejen med det samme: Er du ikke til ekstravagant og ”over-the-top” action, samt et univers der er et resultat af fantasifuldt design, så er Bayonetta ikke ligefrem din kop thé.
Spillets historie handler om Bayonetta, en Umbra-heks der har ligget på bunden af en sø i 500 år. Hun har (forståeligt nok) en kende svært ved at huske hvordan hun havnede der til at begynde med. Hvad hun godt ved er at hun har indgået en aftale med djævlen: Bruger hun ikke sine dage på at slagte engle, bliver hun hevet under jorden igen.
I spillets verden styredes konflikten mellem Himlen og Helvede (Paradiso og Inferno) af Lumen-vismænd og Umbra-hekse. Begge klaner udslettede sig selv 500 år før spillets begyndelse, men der er så småt ved at komme livstegn fra begge sider. Imens Bayonetta kampslagter sig gennem en mindre hær af engle, finder hun langsomt ud af hvad hendes egen rolle viser sig at være og hvorfor. Tillad mig at citere spillets skaber, Hideki Kamiya: ”The story in and of itself is definitely not serious.” Man bør med andre ord ikke forvente dramatik på linje med f.eks. Biowarespil.
Historien er en fortælling af den mere sorgløse slags. Lign. spil som Ninja Gaiden præsenterer meget seriøse fortællinger. Til sammenligning har Bayonettas historie en forfriskende lys tone. På trods af dette, formåede den at give mig en ”hør hov, sådan kan den bare ikke slutte”-fornemmelse (på den gode måde). Dette skete umiddelbart før den sparkede sig selv alvorligt op i gear ved sidste boss.
Historiens formål er at føre Bayonetta gennem spillets varierede verden og lade hende opleve nogle fantastiske områder, samt konfrontationer med engle af enhver art. Spillets mellemsekvenser fungerer derudover som en teaser til den action man vil opleve i hver enkelt bane. Det kan nemt komme til at krible i fingrene for selv at få lov at komme igang.
